Peters Hjemmeside v2.0


Velkommen til min hjemmeside, nu med pænere farver og Garamond skrifttype. Jeg kan dog stadig kun finde ud af at lave den i .html, så det mest fancy du finder her er nok billeder, der samtidig er hyperlinks.

For andre sprog, klik her: English Espaņol Deutsch

Jeg er Ph.D.-studerende ved Dark Cosmology Centret, Niels Bohr Institutet, med Anja C. Andersen som vejleder. Jeg forsker en del i, hvordan lys (især Lyman α) bevæger sig gennem Universet. Det viser sig, at støv har stor betydning i denne sammenhæng.

Selv om støv lyder som det absolut kedeligste man overhovedet kunne beskæftige sig med (næst efter bankvirksomhed, investering og forsikring), er det faktisk spændende, i hvert fald på grund af to forhold:

  • Støvkorn klistrer sammen og danner sten, som igen danner planeter, hvilke nok er nødvendige for at skabe liv. Og liv er pænt spændende.
  • Støv absorberer og spreder lys, hvilket påvirker alle observationer kraftigt. For at fortolke det vi observerer korrekt er det vigtigt at kende til egenskaberne af det støv, der ligger imellem os og objektet. Især i det meget fjerne Univers er vores viden på området begrænset. Eftersom det meget fjerne Univers også betyder det meget tidlige Univers, kan viden om, hvordan lys rejser gennem støvet og gassen, fortælle os bl.a. hvordan galakserne blev dannet. Galakser er Universets fundamentale byggesten, og Universet er også pænt spændende.

    Du kan finde mere om min forskning her. Det er en fortsættelse af mit speciale, hvor jeg undersøgte hvordan lys bevæger sig gennem støvfrit gas (Lyα resonansspredning).

    Selv om min forskning udelukkende er numerisk, dvs. det foregår inde i en computer (og mit hovede), har jeg indimellem været heldig nok til at få muligheden for at observere, bl.a eftergløden af gammaglimt. Nedenfor er nogle pæne billeder af nogle af den sydlige halvkugles smukke objekter, taget med det danske 1½m-teleskop på La Silla, Chile, når vejrforholdene ikke tillod mig at gøre videnskabelige observationer.

    La Silla-billederArbejdstingVigtige Links
    Astronomy picture of the
  day Dagens astronomibillede
    Du er besøgende nummer:
    Hvis du har lyst til at kontakte mig, skriv venligst til pelasnabeladarkbindestregcosmologypunktumdk
    Hvis du har lyst til at trykke på en knap, kan du bruge den her:
    Hvis du har lyst til at lægge to tal sammen, kan du gøre det her (fungerer ikke helt):
    +

    Hvis du vil se, hvordan jeg ser ud, klik venligst her.
    Hvis du har lyst til at hjælpe mig med at forbedre min hjemmeside, klik venligst her.

    Denne side blev sidst opdateret den 18. november 2009.